Erfaren bygherrerådgiver

Hos Nordic Office of Architecture har vi masser af samfundsrelevante udviklingsprojekter på tegnebrættet og i pipelinen. Vi er i rivende udvikling, og lige nu søger vi derfor en seniorbygherrerådgiver til vores team i København.

Erfaren bygherrerådgiver til større udviklingsprojekter
Brænder du for de store udviklingsprojekter? Og kunne du tænke dig at være med til både at skabe og stå i spidsen for fremtidens byggerier? Så har vi måske jobbet til dig! I Nordic Office of Architecture søger vi lige nu en erfaren bygherrerådgiver med solide kompetencer fra rådgiverbranchen, som kan indgå i vores team.

Som bygherrerådgiver vil du få ansvaret for projekterne allerede fra projekteringsfasen – og typisk udbudt i hoved- eller totalentreprise, hvor du repræsenterer bygherre overfor et større rådgiverteam og skal være med til at styre projektet sikkert i mål i tæt samarbejde med bygherren.

Det betyder også, at du kobles på projekterne allerede fra de tidligere faser og får ansvaret for at sikre, at rådgiverne og totalentreprenøren leverer den aftalte kvalitet til rette tid. Du følger op på projektøkonomi og forhandler eventuelle ekstrakrav med totalentreprenøren. Du tager hånd om rapporteringen til bygherren og opfølgningen overfor myndighederne i forhold til byggetilladelse, lokalplan osv. Derfor arbejder du selvstændigt og har en god dømmekraft – også i pressede situationer.

På tegnestuen indgår du i vores tværfagligt team af arkitekter, konstruktører og byggeledere, og du har i dagligdagen mulighed for at trække på organisationens brede vifte af fagligheder.

Projekterne er typisk på mellem 100 og 500 mio. DKK, udbudt i hoved- eller totalentreprise.

Vi forestiller os, at du:
- er arkitekt med særlig ekspertise i projekterings- og planlægningsfasen.
- har minimum 10-15 års erfaring som rådgiver og har arbejdet med bygherrerådgivning i flere år
- du har erfaringer med udvikling af store, komplekse byggerier
- du samarbejder godt med bygherre, entreprenører, myndigheder og rådgivere
- du er imødekommende og trives med at kommunikere og begå dig på alle niveauer
- du sætter en ære i god styring af tid, økonomi og ressourcer
- du har en naturlig evne til at lede tværfaglige teams. På én gang er du viljestærk, har gennemslagskraft og en diplomatisk sans.

Om Nordic Office of Architecture
Vi er en arkitektvirksomhed med stærke rødder i Norden og et globalt udsyn. I et tværfagligt samarbejde skaber vi levende samfund. Vi er et mangfoldigt hold af arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, konstruktører og kreative. Sammen arbejder vi for at påvirke mennesker, planet og samfund i en positiv retning gennem velfærdsarkitektur af høj kvalitet.
Nordic Office of Architecture er en del af den skandinaviske og medarbejderejede rådgivervirksomhed Norconsult, som du vil komme til at samarbejde med på flere af dine projekter. Nordic Office of Architecture er en af Skandinaviens største tegnestuer med mere end 400 medarbejdere fordelt i bl.a. Danmark, Norge og Island, og vi har et tæt samarbejde mellem alle vores kontorer.

Vi prioriterer det gode og kreative arbejdsmiljø, ligesom vi værner om en arbejdskultur, der kendetegnes ved arbejdsglæde, videndeling og fællesskab.
I Danmark er vi i alt ca. 130 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Du vil blive en del af vores hyggelige kontor i Sankt Annæ Passage i København.

Interesseret? – Send os din ansøgning!
Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt til careersdenmark@nordicarch.com. Vi holder samtaler løbende.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hans Henrik Linde på 29 39 78 98.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

Tiltrædelse:
Snarest

Kontaktperson:

Hans Henrik Linde