Vi søger bæredygtighedsleder til fremtidens arkitektur

Vil du være med til at skubbe standarden for fremtidens ambitiøse og bæredygtige byggeri? Hos Nordic Office of Architecture har vi masser af visionære og vigtige projekter på tegnebrættet. Lige nu søger vi derfor en dygtig bæredygtighedsleder med solid projekterfaring, der kan blive del af vores udviklingsteam.

Bæredygtighedsleder med ambitioner for fremtidens arkitektur

Brænder du for det bæredygtige byggeri? Og er du nysgerrig og initiativrig med lyst til tidlig involvering, integreret design, bæredygtighedsrådgivning og projektledelse? Så har vi måske jobbet til dig! Vi søger lige nu en bæredygtighedsleder med stærke kompetencer og lysten til at indtage en central rolle i udviklingen af bæredygtighedstiltag igennem alle byggeriets faser.

I Nordic Office of Architecture arbejder vi integreret med bæredygtighedstiltag igennem alle projektets faser. Vi tror på, det resulterer i de bedste løsninger. Du skal derfor kunne indgå i udviklingen af vores projekter som skitserende eller projekterende.

Vi prioriterer et godt og kreativt arbejdsmiljø, præget af arbejdsglæde, vidensdeling og fællesskab. Hos Nordic Office of Architecture skal det være rart at gå på arbejde. Her er ingen spidse albuer – tværtimod masser af albuerum og gode muligheder for at lære og vokse fagligt og professionelt. Arbejdsdagen er afvekslende og i høj grad præget af frihed under ansvar. Du vil få berøring med projekter indenfor alle vores fagområder, herunder transformation og renovering, leg og læring, almene boliger og sundhedsbyggeri.

Jobbet vil byde på en stilling med variation af projektledelse, certificering af bæredygtighedstiltag og projektdeltagelse på projekter som enten arkitekt eller konstruktør samt mulighed for at bidrage til den faglige udvikling på området.

Vi forestiller os, at du:

  • har baggrund som arkitekt eller bygningskonstruktør
  • har stærke kompetencer inden for byggeriets klima- og miljøpåvirkning og LCA
  • har erfaring med cirkulære og biogene materialer
  • har erfaring med og uddannelse indenfor DGNB eller Svanemærket
  • har erfaring med integrerede designprocesser med fokus på bæredygtighed
  • kan udarbejde og implementere bæredygtighedsstrategier
  • kan facilitere beslutningsprocesser og koordinerer leverancer og dokumentation
  • er åben og nysgerrig og insisterer på at udvikle din faglighed løbende.

Dit fokus vil være en kombination af bæredygtighedsledelse af projekter fra design til aflevering og projektudvikling som skitserende eller projekterende arkitekt eller konstruktør.

Om Nordic Office of Architecture

Vi er en arkitektvirksomhed med stærke rødder i Norden og et globalt udsyn. I et tværfagligt samarbejde skaber vi levende samfund. Vi er et mangfoldigt hold af arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, konstruktører og kreative. Sammen arbejder vi for at påvirke mennesker, planet og samfund i en positiv retning gennem velfærdsarkitektur af høj kvalitet.

Nordic Office of Architecture er en del af den skandinaviske og rådgivervirksomhed Norconsult, som du vil komme til at samarbejde med på flere af dine projekter. Nordic Office of Architecture er en af Skandinaviens største tegnestuer med mere end 400 medarbejdere fordelt i bl.a. Danmark, Norge og Island, og vi har et tæt samarbejde mellem alle vores kontorer. Vi prioriterer generelt at arbejde tæt sammen med udvalgte samarbejdspartnere, så vores medarbejdere har mulighed for at opbygge relationer og dermed øge den personlige og faglige udvikling og sikre arbejdsglæde.

I Danmark er vi i alt ca. 130 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Du vil blive en del af vores udviklingsteam i vores hyggelige kontor i Sankt Annæ Passage i København.

Interesseret? – Send os din ansøgning!

Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt til careersdenmark@nordicarch.com. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at modtage din ansøgning.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Feddersen på 20 90 67 20.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

Tiltrædelse:

Snarest

Rasmus Feddersen