Vi søger projekt- og projekteringsleder

Nordic Office of Architecture – Aarhus

Til transformation, forsvarsbyggeri og boligprojekter

Har du lyst til at sætte dit præg på fremtidens velfærdsarkitektur? Og motiveres du af projekter, der gør en reel forskel i vores samfund? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Nordic Office of Architecture har vi travlt – på den gode måde. Med spændende opgaver inden for transformation, forsvarsbyggeri og boligprojekter udvider vi vores hold i Aarhus og søger nu projekt- og projekteringsleder.

Om rollen

Vi søger en erfaren projekterende arkitekt, der brænder for at omsætte arkitektoniske idéer til konkrete, robuste løsninger. Du får en central rolle i projekteringsfaserne og stor indflydelse på dine egne opgaver samt din faglige udvikling.

Hos os får du:

  • en varieret hverdag med frihed under ansvar
  • et stærkt fagligt miljø præget af vidensdeling, kreativitet og fællesskab
  • Et bredt fagligt miljø, hvor du samarbejder med specialister inden for bæredygtighed, digitalisering og byggeledelse
  • En stærk kultur, hvor vi gør os umage med at udvikle et godt socialt miljø. Hos Nordic skal det være rart at gå på arbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • har mindst 5 års erfaring
  • er rutineret i Revit Architecture – gerne også IKT-koordinering
  • har solid viden om byggeteknik, materialer og produkter
  • arbejder struktureret med kalkulationer og beskrivelser
  • har erfaring med alle byggeriets faser, inkl. udbud
  • er stærk i kommunikation og koordinering – internt såvel som eksternt
  • er nysgerrig, fagligt ambitiøs og optaget af bæredygtig kvalitet i byggeriet

Hvem er vi?

Nordic Office of Architecture er en arkitektvirksomhed med nordiske rødder og globalt udsyn. Vi skaber levende samfund gennem stærk velfærdsarkitektur – i et tæt, tværfagligt samarbejde mellem arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, konstruktører og andre specialister.

Vi er en del af den medarbejderejede rådgivningsvirksomhed Norconsult, og du vil få samarbejde med kolleger på tværs af både Nordic og Norconsults fagligheder.

Nordic tæller mere end 400 medarbejdere i Danmark, Norge og Island, heraf ca. 130 i Danmark fordelt på København og Aarhus. I Aarhus bliver du en del af vores hyggelige tegnestue på Ankersgade.

Lyder det som dig?

Send din ansøgning og dit CV til careersdenmark@nordicarch.com hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Guldbrandt på +45 48 80 28 72. Eller Glenn Elmbæk på +45 20 76 54. 58

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst og kvalifikationer.

Tiltrædelse: Snarest