Er du vores nye projektcontroller?

Vi har travlt og søger derfor en dynamisk person, som kan være en del af vores team i København.

Vi tilbyder:

En nyoprettet, alsidig stilling, hvor hver dag byder på forskellige opgaver – fx:

  • Oprettelse af projekter
  • Vedligeholdelse af stamdata
  • Opsætning af rapporteringssystem
  • Hjælp til fakturering af mindre projekter
  • Debitor- og kreditorstyring i forhold til projekterne
  • Og meget andet …

Vi forestiller os, at du:

  • har en kontoruddannelse med regnskab som speciale eller en kortere videregående uddannelse indenfor økonomi
  • sætter ordentlighed højt og er omhyggelig med dit arbejde
  • kan holde mange bolde i luften
  • er løsningsorienteret og kan lide at få tingene gjort
  • er superbruger i Excel

Kendskab til Autopilot og Navision er en fordel.

Vi er i alt ca. 130 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Århus. Du vil blive en del af vores team i København, der i øjeblikket består af en bogholder, en senior projektcontroller og en økonomichef. Som projektcontroller vil du referere til økonomichefen.

Om Nordic Office of Architecture
Vi er en arkitektvirksomhed med stærke rødder i Norden og et globalt udsyn. I et tværfagligt samarbejde skaber vi blomstrende samfund. Vi er et mangfoldigt hold af arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, konstruktører og kreative. Sammen arbejder vi for at påvirke mennesker, planet og samfund i en positiv retning gennem velfærdsarkitektur af høj kvalitet.

Vi har altid gang i mange spændende projekter. Netop nu er vi fx i gang med opførelsen af en svømmehal på Beauvais-grunden i København. Indretning af et kontorhotel. Derudover er vi i gang med flere ombygninger af specialinstitutioner samt udvikling af helhedsplaner for boligselskaberne – bl.a. for Domea, Bo-Vita, Lejerbo, DAB og fsb.

Interesseret? – Send os din ansøgning!
Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt til lotte.larsen@nordicarch.com. Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lotte Larsen på 21 47 33 88.

Arbejdspladsen:
Vores hyggelige kontor i Sankt Annæ Passage i København.

Tiltrædelse:
Snarest

Ansøgningsfrist:
7. april 2024

Kontaktperson:
Finance Manager, Lotte Larsen, lotte.larsen@nordicarch.com eller telefon 21 47 33 88