Bygningskonstruktør / arkitekt / ingeniør med særlig viden om klimapåvirkning og materialer
Vær med til påvirke en stor portefølje af ombygninger og renoveringer
Nordic Office of Architecture søger dig, der brænder for bæredygtighed, materialeforståelse og datadrevet projektering – og som vil være en central del af udviklingen af vores to værktøjer Klimabudget og Klimafaktura.
Som en del af vores bæredygtighedsteam bliver du en drivende kraft i fremtidens renoverings- og ombygningsprojekter, hvor dokumentation, materialevalg og CO2-reduktion er afgørende.
Om rollen
Du bliver en nøgleperson i at omsætte data, materialevalg og projektinformation til konkrete indsigter om klimaaftryk – både i projekterings- og afleveringsfasen.
Du vil arbejde tæt sammen med arkitekter, ingeniører og bygherrer om at:
- skabe klimabudgetter, der danner baseline for CO₂ i renoverings- og ombygningsprojekter
- udarbejde klimafakturaer, der dokumenterer det faktiske klimaaftryk
- udvikle og optimere materialevalg og designløsninger
- sikre høj datakvalitet gennem hele projektforløbet
Rollen er perfekt for dig, der trives i krydsfeltet mellem teknik, beregning, kvalitetssikring og projektering med klimaet i fokus.
Typiske opgaver
Klimabudget (projektering)
- Udarbejde indledende‑beregninger for CO₂e for ombygning og renovering
- Sammenligne designvalg og identificere potentielle CO₂‑reduktioner
- Udarbejde optimeringsforslag – fx alternative gulve, glasløsninger, loftsystemer, vægopbygninger eller biogene materialer
- Arbejde struktureret med mængder, materialer, EPD’er og dokumentation
Klimafaktura (aflevering)
- Indsamle dokumentation fra udførende parter
- Kvalitetssikre materialemængder, priser, affaldsdata og genbrugspotentialer
- Udarbejde den endelige Klimafaktura – et visuelt og letforståeligt overblik over økonomi, ressourceforbrug og CO₂
- Strukturere data så det kan bruges direkte i ESG‑rapportering
Proces & udvikling
- Bidrage til udviklingen af værktøjerne Klimabudget og Klimafaktura og interne workflows
- Standardisere datagrundlag, processer og skabeloner
- Formidle resultater og støtte kolleger i at forstå klimapåvirkning og materialevalg
Hvem er du?
Du er enten arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør og kan genkende dig selv i følgende:
- Du har stærkt materialekendskab og forstår opbygning af bygningsdele
- Du arbejder struktureret og trives med data, mængder og dokumentation
- Du har erfaring med LCA, klimapåvirkning og cirkulært byggeri
- Du kan samarbejde tæt med arkitekter og ingeniører om at finde løsninger
- Du er nysgerrig på nye metoder, produkter og biogene alternativer
- Du kommunikerer klart og kan visualisere tekniske data på en forståelig måde
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at arbejde helt i front med bæredygtighed i renovering
- En hverdag i et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling og videndeling
- Muligheden for at påvirke metoder og standarder, der bliver fremtidens normal
- Projekter i alle skalaer – fra 100 m² ombygninger til store transformationer
- Et moderne arbejdsmiljø i hjertet af København
- En kultur, hvor vi tør udfordre branchen og udvikle nye løsninger
Hvem er vi?
Nordic Office of Architecture er en arkitektvirksomhed med nordiske rødder og globalt udsyn. Vi skaber levende samfund gennem stærk velfærdsarkitektur – i et tæt, tværfagligt samarbejde mellem arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, konstruktører og andre specialister.
Vi er en del af den medarbejderejede rådgivningsvirksomhed Norconsult, og du vil få samarbejde med kolleger på tværs af både Nordic og Norconsults fagligheder.
Nordic tæller mere end 400 medarbejdere i Danmark, Norge og Island, heraf ca. 130 i Danmark fordelt på København og Aarhus. I København bliver du en del af vores nye tegnestue på Landemærket.
Lyder det som dig?
Send din ansøgning og dit CV til careersdenmark@nordicarch.com hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sustainability i Nordic, Rasmus Feddersen på rasmus.feddersen@nordicarch.com eller 20 90 67 20.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst og kvalifikationer.
Tiltrædelse: Snarest.