Vi søger skitserende/sagsarkitekt
Hos Nordic Office of Architecture er vi i en fantastisk udvikling. Vi har masser af spændende projekter på tegnebrættet – både inden for det private, hvor vi sidder med større og mindre udviklingsprojekter, og inden for det almene boligbyggeri og offentlige segment, hvor vi aktuelt bl.a. arbejder med projekter for Forsvaret samt en række projekter inden for skole og uddannelse.
Lige nu søger vi derfor en dygtig skitserende arkitekt til vores tegnestue Aarhus.
Skitserende/sagsarkitekt
Brænder du for velfærdsarkitektur, som gør en positiv forskel i vores samfund? Så har vi måske jobbet til dig! Vi søger en skitserende arkitekt med minimum 5 års erfaring, solide kompetencer og lysten til at lære mere. Hos Nordic Office of Architecture prioriterer vi det gode og kreative arbejdsmiljø, og hverdagen på tegnestuen er præget af arbejdsglæde, vidensdeling og fællesskab. Hos os skal det være rart at gå på arbejde. Her er ingen spidse albuer – tværtimod masser af albuerum og gode muligheder for at lære og vokse fagligt såvel som professionelt.
Vi forestiller os, at du:
- har minimum 5 års relevant erfaring med skitsering af boligprojekter og gerne med projekter indenfor butik/erhverv.
- har et godt overblik og kan prioritere din tid.
- er god til at kommunikere med alle aktører i udviklingen af et projekt.
- er en holdspiller, og du kan indgå i et levende og dynamisk tegnestuemiljø.
- som person er engageret, imødekommende og en god kollega.
- er åben og nysgerrig og insisterer på at udvikle din faglighed løbende.
Det tilbyder vi dig:
- En spændende og udfordrende hverdag i et dynamisk tegnestuemiljø.
- Masser af ansvar for egne opgaver og værdifulde samarbejder på større projekter.
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø med gode og engagerede kollegaer.
- Faste, professionelle bygherrer med et højt fagligt niveau. Det gode samarbejde er en dyd for os.
- En flad struktur med mulighed for indflydelse.
Om Nordic Office of Architecture
Vi er en arkitektvirksomhed med stærke rødder i Norden og et globalt udsyn. I et tværfagligt samarbejde skaber vi levende samfund. Vi er et mangfoldigt hold af arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, konstruktører og kreative. Sammen arbejder vi for at påvirke mennesker, planet og samfund i en positiv retning gennem velfærdsarkitektur af høj kvalitet.
Nordic Office of Architecture er en del af den skandinaviske og medarbejderejede rådgivervirksomhed Norconsult, som du vil komme til at samarbejde med på flere af dine projekter. Nordic Office of Architecture er en af Skandinaviens største tegnestuer med mere end 400 medarbejdere fordelt i bl.a. Danmark, Norge og Island, og vi har et tæt samarbejde mellem alle vores kontorer. Vi prioriterer generelt at arbejde tæt sammen med udvalgte samarbejdspartnere, så vores medarbejdere har mulighed for at opbygge relationer og dermed øge den personlige og faglige udvikling og sikre arbejdsglæde.
I Danmark er vi i alt ca. 130 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Du vil blive en del af vores stemningsfulde tegnestue i Ankersgade i Aarhus.
Interesseret? – Send os din ansøgning!
Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt til careersdenmark@nordicarch.com. Vi holder samtaler løbende, og glæder os til at modtage din ansøgning.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Skakkebæk Sørensen på tlf. 51 63 03 43. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og kvalifikationer.
Tiltrædelse:
Snarest.
Kontaktperson: