Wayfinding Designer
Er du passioneret omkring wayfinding og design, og vil du være med til at løfte standarden for, hvad wayfinding kan være? Vi søger en ambitiøs og talentfuld designer til vores interiør- og wayfinding-team, Nordic Spaces, i København, som ønsker at skabe meningsfulde og værdiskabende løsninger til det byggede miljø.
Hvem er du?
Vi leder efter en arkitekt eller grafisk designer med ekspertise inden for wayfinding og skiltning. Du vil blive en del af et tværfagligt team, der arbejder med projekter på tværs af både ind- og udland, fra børnehaver og plejehjem til lufthavne. Du trives i et uformelt miljø med forskelligartede projekter og opgaver, masser af faglig sparring og høj professionalisme.
Kvalifikationer og erfaring:
Vi forestiller os, at du har:
- En kandidatgrad som arkitekt eller grafisk designer (eller tilsvarende erfaring)
- Minimum 3 års professionel erfaring
- Superbruger i Adobe Creative Suite (Illustrator, InDesign, Photoshop) samt bruger af MS Excel og Word
- Kendskab til eller interesse for at lære SignAgent og Rhino er en fordel
Dine primære opgaver vil være:
- Designanalyse: Analyse, research og brugerinddragelse
- Designudvikling: Udvikling af designkoncepter samt indarbejdning af feedback
- Præsentationer: Visuel formidling og præsentation af projekter til kunder og samarbejdspartnere
- Projektledelse: Styring af designprojekter, herunder planlægning, budgettering og kundekontakt
Som vores nye team medlem forventer vi, at du:
- Er konceptuel og analytisk stærk
- Kan kommunikere dine ideer klart og visuelt
- Arbejder selvstændigt og kan håndtere flere projekter samtidig
- Er ambitiøs og har lyst til at bidrage til nyskabende, innovative løsninger
- Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager til vores fælles hverdag og arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling
- Spændende og udfordrende projekter på tværs af flere sektorer
- Et tæt samarbejde med et dedikeret team af dygtige kolleger
- Faglige- og sociale arrangementer
Om Nordic Office of Architecture
Vi er en arkitektvirksomhed med stærke rødder i Norden og et globalt udsyn. I et tværfagligt samarbejde skaber vi levende samfund. Vi er et mangfoldigt hold, der sammen arbejder for at påvirke mennesker, planet og samfund i en positiv retning gennem velfærdsarkitektur af høj kvalitet.
Nordic Office of Architecture er en del af den skandinaviske rådgivervirksomhed Norconsult, som du vil komme til at samarbejde med på flere af dine projekter. Nordic Office of Architecture er en af Skandinaviens største tegnestuer med mere end 400 medarbejdere fordelt i bl.a. Danmark, Norge og Island, og vi har et tæt samarbejde mellem alle vores kontorer. Vi prioriterer generelt at arbejde tæt sammen med udvalgte samarbejdspartnere, så vores medarbejdere har mulighed for at opbygge relationer og dermed øge den personlige og faglige udvikling og sikre arbejdsglæde.
I Danmark er vi i alt ca. 130 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København og Aarhus.
Hvordan ansøger du?
Send din ansøgning, portfolio (maks. 10 MB) og CV til careersdenmark@nordicarch.com.
Vi holder samtaler løbende – og ønsker at besætte stillingen pr. 1. maj eller hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Bay på louise.bay@nordicarch.com eller +45 26706538.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og kvalifikationer.
Vi ser frem til at høre fra dig!